search


keyboard_tab EIDAS 2014/0910 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2014/0910 DA cercato: '   når' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


just index    når:

    KAPITEL I
    ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    KAPITEL II
    ELEKTRONISK IDENTIFIKATION

    KAPITEL III
    TILLIDSTJENESTER

    AFDELING 1
    Almindelige bestemmelser

    AFDELING 2
    Tilsyn

    AFDELING 3
    Kvalificerede tillidstjenesteydelser

    AFDELING 4
    Elektroniske signaturer

    AFDELING 5
    Elektroniske segl

    AFDELING 6
    Elektroniske tidsstempler

    AFDELING 7
    Elektroniske registrerede leveringstjenester

    AFDELING 8
    Webstedsautentifikation

    KAPITEL IV
    ELEKTRONISKE DOKUMENTER

    KAPITEL V
    DELEGEREDE BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

    KAPITEL VI
    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER


whereas    når:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 448

 

Artikel 6

Gensidig anerkendelse

1.   når der i henhold til national ret eller administrativ praksis kræves elektronisk identifikation ved hjælp af et elektronisk identifikationsmiddel og autentifikation som forudsætning for adgang til en onlinetjeneste, der udbydes af en offentlig myndighed i en medlemsstat, skal det elektroniske identifikationsmiddel, der er udstedt i en anden medlemsstat, anerkendes i den første medlemsstat med henblik på grænseoverskridende autentifikation af denne onlinetjeneste, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

det elektroniske identifikationsmiddel er udstedt under en elektronisk identifikationsordning, der er opført på den liste, som Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 9

b)

sikringsniveauet for det elektroniske identifikationsmiddel svarer til et sikringsniveau, der modsvarer eller er højere end det sikringsniveau, der kræves af den relevante offentlige myndighed for at få adgang til den pågældende onlinetjeneste i den første medlemsstat, forudsat at sikringsniveauet for det pågældende elektroniske identifikationsmiddel svarer til sikringsniveauet »betydelig« eller »høj«

c)

den relevante offentlige myndighed anvender sikringsniveauet »betydelig« eller »høj« i forbindelse med adgang til den pågældende onlinetjeneste.

En sådan anerkendelse skal finde sted senest 12 måneder efter, at Kommissionen offentliggør den i første afsnit, litra a), omhandlede liste.

2.   Et elektronisk identifikationsmiddel, der er udstedt under en elektronisk identifikationsordning, som er opført på den liste, som Kommissionen offentliggør i henhold til artikel 9, og som svarer til sikringsniveauet »lav«, kan anerkendes af offentlige myndigheder med henblik på grænseoverskridende autentifikation af disse myndigheders tjenester, der udbydes online.

Artikel 10

Sikkerhedsbrud

1.   Er enten en anmeldt elektronisk identifikationsordning i henhold til artikel 9, stk. 1, eller en autentifikation, jf. artikel 7, litra f), udsat for sikkerhedsbrud eller delvist kompromitteres på en måde, som har indvirkning på pålideligheden af den grænseoverskridende autentifikation i denne ordning, suspenderer eller tilbagekalder den anmeldende medlemsstat omgående den pågældende grænseoverskridende autentifikation eller de pågældende kompromitterede dele og underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

2.   når sikkerhedsbruddet eller kompromitteringen i stk. 1 afhjælpes, genopretter den anmeldende medlemsstat den grænseoverskridende autentifikation og underretter hurtigst muligt de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

3.   Afhjælpes sikkerhedsbruddet eller kompromitteringen som omhandlet i stk. 1 ikke inden for tre måneder efter suspensionen eller spærringen, underretter den anmeldende medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om tilbagekaldelsen af den elektroniske identifikationsordning.

Kommissionen offentliggør hurtigst muligt de nødvendige ændringer til listen, jf. artikel 9, stk. 2, i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 13

Erstatningsansvar og bevisbyrde

1.   Uden at det berører stk. 2 er tillidstjenesteudbydere erstatningsansvarlige for skade, der forsætligt eller uagtsomt påføres en fysisk eller juridisk person som følge af manglende overholdelse af forpligtelserne i denne forordning.

Den fysiske eller juridiske person, der hævder at have lidt skade som omhandlet i første afsnit, bærer bevisbyrden for, at en ikkekvalificeret tillidstjenesteudbyder har handlet forsætligt eller uagtsomt.

En kvalificeret tillidstjenesteudbyder formodes at have handlet forsætligt eller uagtsomt, medmindre den pågældende kvalificerede tillidstjenesteudbyder beviser, at den i første afsnit omhandlede skade opstod uden forsæt eller uagtsomhed fra den pågældende kvalificerede tillidstjenesteudbyders side.

2.   når tillidstjenesteudbydere behørigt forudgående underretter deres kunder om begrænsningerne i forbindelse med anvendelsen af de tjenester, de udbyder, og når disse begrænsninger er identificerbare for tredjeparter, er tillidstjenesteudbydere ikke erstatningsansvarlige for skader, der påføres i forbindelse med anvendelse af tjenester, der går ud over de anførte begrænsninger.

3.   Stk. 1 og 2 anvendes i overensstemmelse med nationale regler om erstatningsansvar.

Artikel 18

Gensidig bistand

1.   Tilsynsorganerne skal samarbejde med henblik på at udveksle god praksis.

Et tilsynsorgan skal efter modtagelsen af en begrundet anmodning fra et andet tilsynsorgan yde det pågældende organ bistand, således at tilsynsorganernes arbejde kan udføres på en ensartet måde. Den gensidige bistand kan navnlig omfatte anmodninger om oplysninger og tilsynsforanstaltninger, f.eks. anmodninger om at foretage inspektioner i forbindelse med de overensstemmelsesvurderingsrapporter, der er omhandlet i artikel 20 og 21.

2.   Et tilsynsorgan, der modtager en anmodning om bistand, kan afvise denne anmodning med en af følgende begrundelser:

a)

tilsynsorganet er ikke kompetent til at yde den bistand, der anmodes om

b)

anmodningen om bistand står ikke i rimeligt forhold til tilsynsorganets tilsynsvirksomhed udført i overensstemmelse med artikel 17

c)

det ville være uforeneligt med denne forordning at yde den bistand, der anmodes om.

3.   når det er hensigtsmæssigt, kan medlemsstaterne tillade, at deres respektive tilsynsorganer i fællesskab gennemfører undersøgelser, hvor personale fra andre medlemsstaters tilsynsorganer deltager. Reglerne for og fremgangsmåden ved sådanne fælles aktioner skal aftales og fastlægges af de berørte medlemsstater i overensstemmelse med deres nationale ret.

Artikel 23

EU-tillidsmærket for kvalificerede tillidstjenester

1.   Efter at status som kvalificeret tillidstjenesteudbyder, jf. artikel 21, stk. 2, andet afsnit, er blevet angivet på den i artikel 22, stk. 1, omhandlede positivliste, kan kvalificerede tillidstjenesteudbydere anvende EU-tillidsmærket for på en enkel, genkendelig og klar måde at angive, hvilke kvalificerede tillidstjenester de udbyder.

2.   når EU-tillidsmærket anvendes for de i stk. 1 omhandlede kvalificerede tillidstjenester, skal de kvalificerede tillidstjenesteudbydere sikre, at der på deres websted findes et link til den relevante positivliste.

3.   Senest den 1. juli 2015 fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter specifikationer med hensyn til formen og navnlig præsentationsformen, sammensætningen, størrelsen og udformningen af EU-tillidsmærket for kvalificerede tillidstjenester. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

Artikel 24

Krav til kvalificerede tillidstjenesteudbydere

1.   når en kvalificeret tillidstjenesteudbyder udsteder et kvalificeret certifikat for en tillidstjeneste, skal vedkommende med hensigtsmæssige midler og i overensstemmelse med national ret kontrollere identiteten og eventuelt særlige kendetegn ved den fysiske eller juridiske person, som det kvalificerede certifikat udstedes til.

Oplysningerne i første afsnit kontrolleres af den kvalificerede tillidstjenesteudbyder enten direkte eller via en tredjemand i overensstemmelse med national ret:

a)

ved fysisk tilstedeværelse af den fysiske person eller den bemyndigede repræsentant for den juridiske person, eller

b)

uden fysisk tilstedeværelse ved hjælp af elektroniske identifikationsmidler, hvortil der forud for udstedelsen af et kvalificeret certifikat var sikret en fysisk tilstedeværelse af den fysiske person eller af en bemyndiget repræsentant for den juridiske person, og som lever op til kravene i artikel 8 med hensyn til sikringsniveauet »betydelig« eller »høj«, eller

c)

ved hjælp af et certifikat af en kvalificeret elektronisk signatur eller af et kvalificeret elektronisk segl udstedt i overensstemmelse med litra a) eller b), eller

d)

ved hjælp af andre identifikationsmetoder anerkendt på nationalt plan, som giver en sikkerhed, der for så vidt angår pålidelighed svarer til fysisk tilstedeværelse. Den tilsvarende sikkerhed skal bekræftes af et overensstemmelsesvurderingsorgan.

2.   En kvalificeret tillidstjenesteudbyder, der udbyder kvalificerede tillidstjenester, skal:

a)

informere tilsynsorganet om ændringer i udbuddet af dennes kvalificerede tillidstjenester og om dennes hensigt om at ophøre med denne virksomhed

b)

beskæftige personale, og eventuelt underleverandører, der har den nødvendige ekspertviden og troværdighed og de nødvendige erfaringer, og kvalifikationer, og som har fået tilstrækkelig uddannelse i reglerne for sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger og skal anvende administrative og ledelsesmæssige procedurer i overensstemmelse med europæiske eller internationale standarder

c)

i forbindelse med erstatningsansvaret for skader, have tilstrækkelige økonomiske ressourcer til rådighed, jf. artikel 13, og/eller anskaffe en passende ansvarsforsikring i overensstemmelse med national ret

d)

på en klar og let forståelig måde underrette de personer, der ønsker at gøre brug af en kvalificeret tillidstjeneste, om de nøjagtige vilkår for brugen af denne tjeneste, herunder eventuelle begrænsninger i brugen heraf, inden de indgår i et kontraktforhold

e)

anvende pålidelige systemer og produkter, som er beskyttet mod ændringer, og sikre den tekniske sikkerhed og pålidelighed i de processer, som disse systemer og produkter understøtter

f)

benytte pålidelige systemer til opbevaring af de data, den kvalificerede tillidstjenesteudbyder modtager, i kontrollerbar form, således at

i)

de kun er offentligt tilgængelige i de tilfælde, hvor den person, som dataene vedrører, har givet sit samtykke

ii)

kun bemyndigede personer kan foretage tilføjelser til og ændringer af de opbevarede data

iii)

dataenes ægthed kan kontrolleres

g)

træffe passende foranstaltninger imod forfalskning og tyveri af data

h)

i en rimelig periode registrere alle relevante oplysninger om de data, den kvalificerede tillidstjenesteudbyder har udstedt og modtaget, og sørge for, at de er tilgængelige, herunder efter at den kvalificerede tillidstjenesteudbyder har indstillet sin virksomhed, navnlig for at kunne fremlægge bevis i retssager og for at garantere tjenestens kontinuitet. Denne registrering kan ske elektronisk

i)

have en ajourført plan i tilfælde af virksomhedsafbrydelse for at sikre tjenestens kontinuitet i overensstemmelse med de bestemmelser, som tilsynsorganer kontrollerer i medfør af artikel 17, stk. 4, litra i)

j)

sikre, at personoplysninger behandles lovligt i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF

k)

oprette og ajourføre en certifikatdatabase, når den kvalificerede tillidstjenesteudbyder udsteder kvalificerede certifikater.

3.   Vælger en kvalificeret tillidstjenesteudbyder, der udsteder kvalificerede certifikater, at spærre et certifikat, skal denne registrere en sådan spærring i sin certifikatdatabase og offentliggøre spærringen af certifikatet i god tid, og under alle omstændigheder inden for 24 timer efter modtagelsen af anmodningen. Spærringen træder i kraft straks efter offentliggørelsen.

4.   Med hensyn til stk. 3 skal kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der udsteder kvalificerede certifikater, stille oplysninger om certifikaternes gyldighed eller spærring til rådighed for alle modtagerparter. Disse oplysninger skal som minimum for et certifikat ad gangen være automatisk og gratis tilgængelige til enhver tid og ud over gyldighedsperioden på pålidelig og effektiv vis.

5.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for pålidelige systemer og produkter, som opfylder kravene i stk. 2, litra e) og f), i nærværende artikel. Pålidelige systemer og produkter, der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i nærværende artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.

AFDELING 4

Elektroniske signaturer

Artikel 48

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER


whereas









keyboard_arrow_down